Digital partikel-bølge-dualitet

I kvantemekanikken drejer det sig om at en elementarpartikel opfører sig som en partikel, når et forsøg tester om den er en partikel, og som en bølge, når et forsøg tester om den er en bølge (partikel-bølge dualiteten).

Et lignende dobbelt og modsatrettede princip kan vi tale om i det digitale univers, når vi har en dobbelt infrastruktur hvor vi både har en kommunikationsplatform som er centraliseret og en der er decentraliseret. Ofte er det nemmere at finde andre på en centraliseret platform, som fx Signal eller Bluesky, mens en decentraliseret platform, som fx Matrix eller Mastodon, er langt mere robust over for nedbrud, nedtagning og angreb.

Bliver fx Signal server (server center) lukket ned, så mister samtlige brugere af Signal kontakten med hinanden. Tages en Matrix server i netværket af Matrix servere ned, så er det kun brugerne på denne specifikke server som mister kontakten til resten af netværket, ikke hele netværket.

Derfor er det meste optimalt – sikkert og robust – at have en dobbelt infrastruktur, der indeholder par af centraliserede og decentraliserede platforme. Det gør det muligt at falde tilbage på fx Matrix platformen, hvis Signal platformen bliver lukket ned af den ene eller den anden grund. Det kaldes også redundans  i det digitale univers.