Jeg har brugt Windows og Linux parallelt siden 2013. I perioder med Linux som primær og i andre perioder med Windows som primær. Før 2013 brugte jeg Mac nogle år. Jeg har med andre ord brugt alle de tre største operativ systemer og har været glad for at bruge dem. Nu har jeg droppet Windows og dermed Microsoft Office og OneDrive, fordi Microsoft som en amerikansk tech gigant i min optik nu udgør en trussel imod min og andre europæeres digitale suverænitet. Trump er ikke problemet. Han har blot gjort det klart for mig og mange andre at truslen reelt eksistere. At vores digitale suverænitet som europæere er truet.
Valg af Linux distribution
Der findes en del distributioner og under-distributioner af Linux at vælge imellem. Og en del mennesker kan virkelig finde ud af at skændes på nettet om hvilken der er “den rigtige” eller “den bedste”. I min optik er det et individuelt valg, som den enkelte bruger af en Linux computer skal tage ud fra hvad brugeren skal bruge sin computer til. Det gør det så ikke nemmere at Linux har udviklet sig som et træ med grene og undergrene gennem årtier.
Det ville faktisk være nice hvis nogen ville oprette en platform på nettet, hvor de nuværende brugere af de forskellige Linux distributioner kunne dele hvilke opgaver netop deres Linux distribution var bedst til. En sådan oversigt ville gøre det meget nemmere for nye Linux brugere at foretage sit eget valg af Linux distribution.
Mit valg faldt på Ubuntu (baseret på Linux distribution Debian) Studio (under-distribution af Ubuntu). Ubuntu Studio er skabt til folk der skaber indhold med billeder, lyd og video udover tekst og brug af internettet i en browser. Dens installationsimage fylder mere end en standard Ubuntu og den kræver flere resourcer af den computer den installeres på. Det jeg personligt godt kan lide ved Ubuntu Studio er den grafiske brugerflades udformning og mulighederne for at tilpasse den som jeg ønsker den skal være. Til folk med ældre computere med færre resoucer, der vil jeg anbefale en standard Ubuntu eller Linux Mint som er baseret på Ubuntu.
Mangler du en computer til at afprøve Linux på, så kan du købe en brugt computer for et rimelig beløb på nettet hos fx Refurbed, Datamarked, Brugte Computere eller Greenmind. Genbrug er også godt for miljøet.
Valg af kontorpakke
For at gøre overgang fra Microsoft Office lettest, så har jeg valgt at bruge OnlyOffice. Det har jeg valgt ud fra hvor nem og overskuelig den nye kontorpakker er at bruge og hvor lidt mine allerede eksisterende Microsoft Ofiice dokumenter blev “ommøbleret” af skiftet.
Til at afklare dette har jeg brugt et test tekstdokument med brug af skemaer, billeder og punkt opstillinger. Et tekstdokument med kun tekst uden særlig formatering vil formentlig også være uberørt af et skift til Libre Office, men de fleste af de guides jeg har skrevet gennem tiden i Word har en kompleks formatering. Og det gider jeg seriøst ikke starte forfra med at rette til.
Dette er test tekstdokumentet vist i Microsoft Office Word:
Samme tekstdokument åbnet i LibreOffice ser bestemt ikke kønt ud:
OnlyOffice gør det derimod pænt:
Og så er der brugervenligheden i de forskellige kontorpakker. Dette er Microsoft Office Word i Windows, der efterhånden, som årene er gået, er blevet rimelig brugervenlig. Jeg har været med siden Word 97. Dengang skiftede jeg fra WordPefect til Word 97.
Dette er LibreOffice. De forskellige funktioner er der sikkert et eller andet sted, men overskuelig er menuer og ikoner ikke.
Dette er OnlyOffice, som er væsentlig mere overskuelig, især i forholdt til LibreOffice:
OnlyOffice kan downloades til Windows, Mac og Linux samt til Android og iPhone. Det er med andre ord muligt at teste OnlyOffice på sin nuværende computer med sit nuværende operation system før det vælges at skifte til at bruge en Linux computer.
Valg af backup
Som backup har jeg valgt at investere i en Synology NAS med 4 x 16 TB harddiske sat op i RAID 1 parvis. RAID 1 betyder at de to harddiske spejler hinandens indhold og at jeg kan erstatte den ene harddisk, hvis den fx brænder sammen, uden at tabe data, da den anden harddisk så vil begynde at spejle sine data til den nye harddisk.
Hvis du vil vide mere om de forskellige former for RAID, så læs mere her. Det er en overskuelig og kort indføring.
Som backup program benytter jeg “Déjà Dup-sikkerhedskopieringer”, som er en grafisk brugerflade oven på programpakken Duplicity. Det er en versions-backup, som laver en total backup af de valgte mapper til at begynde med og derefter laver backup af ændringer der er sket siden sidste backup. Med jævne mellemrum laver programmet test af backup og en ny total backup. Alle backup filer, også fillister, bliver PGP krypteret før de gemmes.
Det andet harddisk par, også sat op i RAID 1, bruger jeg til fjernlager til research, gamle backups, software o.l. De første par år kommer den også til at rumme min ugentlige backup af min tidligere Windows computer seks uger op til migrationen.
Valg af e-mail løsning – og andre kommunikationstjenester
Dette var så den lette del af min migration fra Windows til Linux, da jeg for længst er skiftet til at bruge ProtonMail, Signal og Matrix som primære kommunikationstjenester. Så vidt det er muligt så foretrækker jeg at benytte end-to-end krypteret kommunikationstjenester. Dog kræver udveksling af end-to-end krypteret e-mails i mit tilfælde at den anden part også benytter en ProtonMail. Sidste skud på stamme har været at jeg også har flytte min kalender på min telefon og laptop til ProtonCalendar. Mine kontakter mangler jeg stadig at finde en løsning til, så de synkroniseres fortsat til min Murena konto, som er et Nextcloud workspace til min DeGoogle android telefon fra e.foundation.
Som et alternativ til ovenstående webmail har jeg testet e-mail klienten Mozilla Thunderbird til Linux med min Windows-konto-mail. Den er en mere end okay erstatning for Outlook. Outlook findes også som e-mail klient til Linux, men den kan jeg så slet ikke anbefale.
For at kunne matche et jobs eller en konsulentopgaves brug af Teams, så har jeg installeret Teams for Linux og den virker rimelig okay. Hvis det er et enkeltstående Teams møder, så vil jeg dog bede mødearrangøren om et møde ID og en adgangskode til brug på microsoft.com/da-dk/microsoft-teams/join-a-meeting.
Teams for Linux klienten:
Teams møde i en browser (virker bedst i Chromium eller Chrome):
Til synkronisering af SMS’er mellem min mobiltelefon og laptop bruger jeg KDE Connect og KDE Connect SMS. Det kræver dog at begge enheder er på sammen WiFi netværk, LAN, og ikke har en aktiv VPN forbindelse. Til gengæld er jeg nu fri for at denne synkronisering sker “via Microsoft”.
Hvis du vælger at migrere til Ubuntu Studio fra Windows, så følg mit blogindlæg hvor jeg samler tips og tricks til Ubuntu Studio.