I denne artikel vil jeg teste forskellige Linux distributioner og komme med nogle få stikord om dem hver især. Disse stikord er helt for min egen regning og det er op til den enkelte, nye eller gamle Linux brugere, at vælge sin foretrukne Linux distribution ud fra sin egen behovsanalyse – evt. af sin tidligere eller nuværende brug af Windows eller Mac.
Forskellen på Windows/MacOS og Linux
Windows og MacOS er som trimmet og planlagt natur i en velfriseret have. En streng, en sti fra den første version til den nyeste version fra en og samme virksomhed, Microsoft eller Apple.
Linux er som vild og uforstyrret natur, som konstant vokser i nye retninger og finder nye veje. Linux kernen, roden, er den samme og den må alle bruge og ingen må tjene penge på at levere den. Dog må virksomheder godt tjene penge på at levere service og support. Det der kaldes distributioner og under-distributioner er alt hvad der er over jorden. Stammer og sidestammer, vildskud, grene og sidegrene m.m. Fra et bruger perspektiv så er den væsentligste forskel ofte den grafisk brugerflade, som ligger ovenpå et operativ system der har en Linux kerne.
Fx er der en distribution der hedder Ubuntu, som bygger på en af de gamle distributioner, Debian. I Linux sammenhæng er Debian gammel i forhold til da den første version af Linux kernen blev frigivet. Finansiering af de enkelte distributioner er også forskellig. Debian finansieres af donationer og der udvikles konstant på Debian. Ubuntu er en kommerciel virksomhed som tjener penge på at sælge Ubuntu til virksomheder, mens privatpersoner frit kan download Ubuntu. Den webserver som viser dette websted for dig hos one.com kører fx Ubuntu server baseret på Debian server og dens kerne er Linux kernen. Server udgaven af Debian og Ubuntu har modsat desktop version ingen grafisk brugerflade, kun en terminal prompt som vist herunder.
Linux bruger færre ressourcer end Windows/MacOS
En væsentlig fordel ved Linux – udover at genvinde digital suverænitet – er at Linux bruger færre ressource. Det betyder at ældre computer får et nyt og hurtigere liv, fordi deres ressourcer udnyttes bedre.
De distribution og under-distributioner som beskrives herunder kan som udgangspunkt kører med 2 GB hukommelse og minimum 20 GB harddisk. Ubuntu Studio vil dog få et nemmere liv med 4 GB hukommelse. Helst mere end det, da Ubuntu Studio er designet til at arbejde med tekst, lyd, billeder og videoer. Hvis der skal arbejdes med fx store regneark i LibreOffice eller OnlyOffice, så er mere hukommelse også en god investering.
Du kan enten læse min nedenstående gennemgang af et udvalg af Linux distributioner om deres fordele og ulemper, eller prøve de forskellige Linux distributioner online i din browser på webstedet distrosea.com. Distrosea er kun til demonstration, så gem ikke noget følsomt eller kritisk i de virtuelle maskiner.
Gennemgang af et udvalg af de eksisterende Linux distributioner med mine kommentarer til dem.
Ubuntu
En god begynder distribution. Nem at gå til og med ikke så mange muligheder for at ændre brugerfladen. Det var den distribution jeg selv startede med i sin tid. Jeg anbefaler at der vælges den nyeste LTS version og en tilknytning til Ubuntu Pro (gratis for private brugere og sikre flere sikkerheds opdateringer), så Ubuntu installationen er opdateret over længst mulig tid.
Ubuntu Studio
Ubuntu Studio er en avanceret under-distribution af Ubuntu, som er designet til skabere af indhold som fx tekst, lyd, billeder og videoer. Ubuntu Studio er designet til at kunne håndtere de forskellige formater som tekst, lyd, billeder og videoer gemmes i og de forskellige programmer som er installeret i Ubuntu Studio fra begyndelsen. Ubuntu Studio stiller store krav til computerens ressourcer, så det skal helst være en nyere computer med tilstrækkelig RAM for at Ubuntu Studio fungere optimalt. Ubuntu Studio bruger som standard brugerfladen KDE Plasma, som er meget fleksibel mht. tilpasning til den enkelte brugers ønsker.
Bluefin
Bluefin har mange lighedspunkter med Chrome OS på en Chromebook. Tingene er gjort nemmere for brugeren. Fx sker opdateringer automatisk og nye programmer kan installeres uden at der hver gang skal indtastes administrator adgangskode, ligesom at installere apps på en mobiltelefon. Den grafiske brugerflade er ikke kompleks og kan derfor bruges på en computer med en mindre skærm. Gamle, brugte computere med mindre skærme kan med andre ord få et nyt liv og da Linux bruger mindre ressourcer, så bliver det også et hurtigere liv.
Skrivebordet på en Google Chromebook med Chrome OS.
Zorin
Zorin har den samme ikke komplekse brugerflade som Bluefin, når brugeren ellers får sneget sig uden om betalings versionen og “kravet” om at opgive en e-mail adresse. Det er så ikke sidste gang at Zorin falder lidt igennem.
Under installationen af Zorin skal brugeren lige holde tungen lige i munden og sætte et flueben nederst i denne boks efter at have læst “Få mere at vide”.
Dette er første del af “Få mere at vide”. Det at Zorin direkte nævner personlige informationer er ikke ligefrem betryggende.
Linux Mint
Hvis du ønsker en Linux distribution med “en Windows Start Menu” lignende brugerflade, så er Linux Mint lige sagen. Den har som du sikkert kan gætte en knap nede i venstre hjørne som åbner en program menu.
Linux Mint kan downloades i tre versioner – Linux Mint XFCE (maxi ydelse, mini grafisk), Linux Mint Mate (midi ydelse, midi grafisk) og Linux Mint Cinnamon (mini ydelse, maxi grafisk). De tre versioners program menu er også lidt forskelligt opbygget, så det kan betale sig at prøve dem alle tre for at finde af hvilken af der passer en bedst.
Linux Mint XFCE
Linux Mint Mate
Linux Mint Cinnamon
Debian med KDE Plasma
Debian (download) er på trods af den tekniske installationsproces (søg hjælp hos en nørd) også en brugbar distribution. Den grafiske brugerflade KDE Plasma vælges undervejs i installationsprocessen. Det jeg godt kan lide ved Debian er at Debian fra begyndelsen er udviklet og stadig udvikles baseret på donation og ikke som en del af en virksomheds forretningsmodel.
Nu håber jeg du har et lidt bedre grundlag for at vælge din første Linux distribution og træde ind i Linux universet der som udgangspunkt er uafhængig af en forretningsplan som i Microsoft og Apple universet.
Der er mange, mange flere distributioner og under-distributioner derude på det store internet. Prøv dem af – evt. i Boxes som virtuel maskine – når du er kommet godt i gang med din nuværende distribution.
Værktøj til at oprette en USB nøgle med Linux
Rufus er et program til Windows, som kan bruges til at lægge et Linux installationsbillede (en ISO fil) ned på en USB nøgle. Web: rufus.ie
USB nøglen med Linux installationsbilledet kan så bruges til at installere Linux på en Windows laptop. For at gøre dette skal USB nøglen indsættes i laptop før den tændes og under opstarten skal der via Boot Menu vælges at boot fra USB nøglen i stedet for den interne harddisk i laptop. Dette gøres ved at trykke en tast eller tast kombination under opstarten. Find tast eller tast kombination til din laptop (producent og i nogen tilfælde model) ved at klikke her. Nogen gange er det nødvendigt at starte Windows op og klikke genstart for at få lov at benytte denne tast eller tast kombination.
Hvis du ønsker en USB nøgle med flere installationsmedier til Linux distributioner, så kan du med Ventoy oprette en multi-boot USB nøgle.
Indkøb af en USB nøgle
USB nøglen skal være på minimum 16 GB. Om det skal være med USB-A eller USB-C stik afhænger af hvilke USB porte laptop har. Det er kun meget gamle laptop som kun har USB-A.
ProShop er valgt som leverandør, fordi de er billige og levere hurtigt: USB-A 64 GB til 40 kr., USB-C 64 GB til 41 kr., 3 x USB-A 16 GB i gul, blå og rød farve til 141 kr.
Indkøb af en brugt Windows laptop
Da større virksomheder gerne udskifter deres laptop efter 3-4 år, så er der en hel del brugte laptop til salg på internettet. Det er billigere og bedre for miljøet at benytte sig af denne mulighed.
Danske forhandlere af brugte laptop, mobiltelefoner og andet udstyr: Refurb, Datamarked, Greenmind og Brugte computere.
Da Linux bruger færre ressourcer end Windows og MacOS, så behøver du ikke at købe en ny og stærk laptop til en større bunke penge.
Ekstra information fra andre kilder
♦ Informationsside: End of 10 – 5 grunde til at opgradere din gamle computer til Linux
♦ Distributionsliste: distrowatch.com – udvalgt liste på smarken.dk
♦ Artikel: The best Linux distros for beginners in 2025 make switching from MacOS or Windows so easy